Oktober 2000

Nyhedsbrev Oktober 2000

Hussvamp Laboratoriets ekskursion til Tjekkiet på jagt efter Ægte Hussvamp i naturen, oktober 2000.

af Jørgen Bech-Andersen, Steen Andrew Elborne, Jens Christian Sterler & Jan Andreasson

Vi har tidligere fundet Ægte Hussvamp vildtvoksende i Himalaya og i Rocky Mountains men aldrig i Europa, her har vi til gengæld fundet den nært beslægtede Tyndkødede Hussvamp (Serpula himantioides).

Allerede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det næste århundrede blev der angivet fund af Ægte Hussvamp fra naturen i Mellemeuropa. Nogle foreslog endda, at svampen kunne være parasit på levende træer, fx Hennings, von Baumgarten og Gottgetreu iflg. Tubeuf's artikel " Hausschwamm-Fragen" fra 1903. De mente, at den kunne smitte husene via friskfældet, inficeret tømmer, men kunne ikke bevise deres teorier. Det største problem med angivelserne var, at man dengang havde svært ved at kende Tyndkødet Hussvamp fra Ægte Hussvamp. Senere analyser, bl.a. i vort laboratorium, af herbariemateriale fra dengang har vist, at der var tale om Tyndkødet Hussvamp.

For nogle år siden kom vi på sporet af en afhandling (på tjekkisk) fra 1992 af en mykolog ved navn F. Kotlaba, der omtalte 12 fundsteder af vildtvoksende Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans). I alle fundene voksede svampen ved basis af levende rødgran (Picea abies), og han formodede derfor at den var parasit.
I slutningen af september1998 foretog Hussvamp Laboratoriet en ekskursion til Tjekkiet, hvor vi besøgte seks af de steder, der var omtalt i afhandlingen. Vi fandt mange eksemplarer af den Tyndkødede Hussvamp (se billede 1), men ingen Ægte Hussvamp. Tyndkødet Hussvamp

Billede 1: Tyndkødet Hussvamp (Serpula himantioides) på stub af rødgran (Picea abies).

I slutningen af oktober 2000 prøvede vi igen med følgende deltagere: ingeniørerne Jens Christian Sterler og Jan Andreasson, samt mikrobiologerne Steen Andrew Elborne og Jørgen Bech-Andersen. Vi planlagde at besøge nogle af de samme steder som i 1998 og kørte derned i bil for at starte eftersøgningen nær Plzen i det vestlige Tjekkiet.
Miraklet skete allerede efter et kvarters søgning i en af de omtalte skove nær Plzen, da Jens fandt en stub af Rødgran (Picea abies) med en halv snes veludviklede frugtlegemer af Ægte Hussvamp (se billede 2). Det ser ud til at svampen har angrebet et levende træ igennem roden (billedets højre side), og den må derfor betragtes som en sårparasit. Træet er så senere væltet i en storm, og stammen er blevet skåret op og fjernet, men de har heldigvis efterladt stubben. Den nærmeste levende rødgran, som var få meter væk, så også ud til at være angrebet af Ægte Hussvamp nær roden i et område, der var såret under udslæbning af stammer. Her kunne ses store skrumpeklodser. Stammer anvendt til byggeri fra de angrebne træer kunne teoretisk introducere angrebet til huse.
Vi fortsatte turen til tre af de andre kendte hussvampelokaliteter, men fandt kun Tyndkødet Hussvamp, dog i store mængder.
Den Tyndkødede Hussvamp er også aktuel i Danmark, idet lektor Jørgen Koch fra Landbohøjskolen i København for nylig i en artikel i tidsskriftet "Svampe" har vist, at Tyndkødet Hussvamp på samme vis kan angribe rødderne på Douglasgran, med det resultat at udbyttet af træ nedsættes, og at de let vælter i blæsevejr.

Billede 2. Frugtlegemer af Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans) på rødderne af rødgran (Picea abies).

Vel hjemme igen arbejder vi nu videre med at undersøge temperaturforholdene i Plzen, samt snedækket, jordens kemi m.m. Alle disse data kan forhåbentlig hjælpe os til at blive bedre til at forebygge og bekæmpe angreb af Ægte Hussvamp i huse. Vi undersøger også, om der forekommer skimmelsvampe i jorden, som evt. kan anvendes til biologisk bekæmpelse af Ægte Hussvamp.