August 2004
Nyhedsbrev august 2004
Vi har opdateret vores aktiviteter på alle områder:
Indeklima og skimmel
Bogen "Indeklima og Skimmel" er udkommet i en ny og udvidet udgave, til en forandring på engelsk og hedder nu "Indoor Climate and Moulds". Den behandler grundproblemerne i arbejdet med skimmelinfektioner i byggeri, og de problemer det giver beboerne.
Vi har både mikrobiologer og bygningsingeniører i firmaet, hvor sidstnævnte står for det bygningstekniske dvs. opsporing, prøveudtagning, rapportering og vejledning i reparationsmetode samt konstruktionsændring. Vi vedlægger tegningsmaterialet fra en rapport, vi har gjort så instruktivt som muligt. Se tegning A.
Mikrobiologerne kvantificerer angrebet og identificerer skimmelen til slægt og art. Det viser toksiske og allergologiske forhold, som er vigtigt i samarbejdet med allergologer og deres test af beboere, der ofte er blevet overfølsomme (sensibiliserede) ved at bo i inficerede lokaler.
Trænedbrydende svampe og insekter
Bogen "Ægte Hussvamp og Svamp i Huse" er udkommet i 12.000 eksemplarer. Vi har nu lavet en stærkt udvidet og omarbejdet udgave og omdøbt den til "Hussvampe og Husbukke", idet vi foruden træødelæggende svampe også har medtaget træødelæggende insekter. Der er også inkluderet termitter, som længe har huseret i fjernvarmekanaler i Hamburg, så vi må være opmærksomme på problemet.
Vi har medtaget et kapitel om biologisk nedbrydning af andre materialer end træ, det vil sige papir, tekstiler, olier, maling, plast, sten, metaller etc.
Vi har længe søgt at udvikle og raffinere områderne opsporing, identifikation og reparation af træødelæggende svampe, hvor vi som byggeteknikere og mikrobiologer er nået langt. Vi har også søgt at gøre rapporteringen så instruktiv som mulig med farvetegninger og billeder se vedlagte tegning B.
Materialprøvning
Vi har også specialiseret os i at se ind i fremtiden, ved accelererede prøvninger af materialers resistens overfor mikroorganismer. Hvis det viser sig, at de nedbrydes, har vi mulighed for at tilføre forskellige svampemidler, der forlænger materialernes levetid. Se specialbrochure.
Kurser
Gennem en årrække har vi haft todages svampekurser på Kolle Kolle. Dem fortsætter vi med, og de er løbende blevet opdateret. Nu har vi udvidet vores kursustilbud til 12 kurser, fra 3-6 timers teoretiske og/eller praktiske kurser på stilladserne. Vi kan tilpasse kurserne efter jeres behov og tid, alt efter om det er et murer-, tømrer-, arkitekt-, forsikrings- eller ingeniørfirma. Kurserne, der kan bestilles i henhold til en særskilt rekvisition, kan fx afholdes som et "gå-hjemmøde" i dit firma eller " i marken" og kan efter ønske afholdes på dansk eller engelsk. Bøger kan købes for kr. 250,- ekskl. moms. Se særlig kursusplan
Jørgen Bech-Andersen,
Rådgivende mikrobiolog