Råd og svamp

Trænedbrydende svampe lever, som ordet siger, af at nedbryde træ. Det vil sige, at de kan angribe træ i konstruktioner i både kældre, vægge, gulve og lofter, blot træet er fugtigt nok til, at de kan nedbryde det. Svampene kræver en vis træfugtighed for, at de kan nedbryde det. Normalt tørt træ kan svampene ikke nedbryde, på nær en art, Ægte Hussvamp. Denne svamp regnes derfor for den ”værste” trænedbrydende art, man kan finde i huse. Er den først i god vækst, er den i stand til at nedbryde selv normalt tørt træ.

Det er disse trænedbrydende arter, man normalt forsikrer sig imod, da et veludviklet svampeangreb kan være en bekostelig affære at reparere. Alt angrebet træ skal fjernes, og der skal behandles med træbeskyttelse. Hvor meget der skal repareres/fjernes afhænger af, hvilken art af svamp det drejer sig om. Derfor bliver vi tilkaldt, for dels at bestemme svampen, dels give anvisninger på hvordan der skal repareres i det pågældende tilfælde.

Læs mere om vores kurser her

Normalt er der ingen sundhedsmæssige problemer ved at opholde sig i et hus, hvor der forekommer angreb af trænedbrydende svampe.

Selvom man har en svampeforsikring, er det dog ikke alle skader efter svamp, der er dækkede!

Forsikringsmæssigt taler man om svampeskader og rådskader. Begge dele er dog  forårsaget af svampe, men forsikringen dækker normalt kun svampeskader. Hvordan skiller man så svampeskader fra rådskader?

Svampeskader kan beskrives som: Hurtigt udviklede skader, hvor trænedbrydende svampe forårsager en svækkelse af tømmeret. Fugten ved svampeskader skyldes oftest pludselig og stor vandtilførsel, fx ved nedblæste tagsten, lækkende vandførende rør og lignende uheld.

Rådskader kan beskrives som: Langsomt udviklede skader, hvor træet langsomt formuldes under vedvarende fugtpåvirkning, og svækkelser af tømmeret først forekommer efter lang tids nedbrydning med trænedbrydende svampe eller bakterier. Fugttilførslen ved rådskader skyldes ofte dårlig eller manglende vedligeholdelse, samt evt. en fejlkonstruktion.

Kort sagt handler det meget om selv at holde øje med sit hus jævnligt. Herved vil man opdage eventuelle skader i tide, mens de endnu er friske. Får et svampeangreb lov at stå ubehandlet hen, vil det med tiden blive mere og mere rådagtigt og herefter falde udenfor definitionen af en svampeskade – hvorved forsikringen ikke længere vil dække reparationens omkostninger! En stor del af vort arbejde i Hussvamp Laboratoriet er netop at vurdere skadetypen og beskrive, hvilke skader der er svampeskader, og hvilke der er rådskader. (Se den fulde definition af Svampe-/Råd-/Insektskader her). Da vi netop er et uafhængigt firma, optræder vi ofte som uvildig ”mellemmand” imellem forsikringsselskab og forsikringstager i sager, der drejer sig om svampeangreb.

Trænedbrydende svampe findes og bestemmes ved, at man udtager prøver af trækonstruktionerne og undersøger dem i mikroskop for svampemycelier. Det er ikke ret tit, at man finder svampenes frugtlegemer (”paddehattene”), der for de fleste trænedbrydende svampe ser ud som skorpeagtige, hvidlige eller brunlige belægninger på træet.

Det kan være en god ide, at man inden undersøgelsen sammen har defineret opgaven, således at kundens forventninger stemmer overens med indholdet af vores færdige rapport. Er man i tvivl om omfang og evt. pris for en undersøgelse, er man altid velkommen til at ringe til firmaet på telefon 45 662 662 eller sende en mail til: tilbud@hussvamp.dk